Kære kolleger!
“The end is near”
Klokken er slået syv – læringsforløbet er ved at rinde ud. I øjeblikket sætter vi foden på det syvende og sidste trin. Vi holder naturligvis fortsat åbent for spørgsmål, support, indberetning af links, håndtag og andet godt indtil torsdag 27. november 2008, hvor den officielle afslutning finder sted.
Du kan nå det endnu
Har du endnu ikke indberettet din Delicious, flickr, LibraryThing, Blog kan det nås endnu. Måske har du et par trin, som du har gemt til SuperSandkassen mandag 24. november?
Lokke.. lokke
… og så er der stadigvæk en enkelt præmierunde tilbage…!
Vi kan allerede nu afsløre, at vi, ud over de traditionelle to præmier, vil uddele én ekstra blandt de deltagere, som har “pladen fuld”, dvs. har gennemført og indsendt links til alle syv trin. Vinderen vil blive udtrukket ved afslutningsreceptionen.
Deltag i konkurrencen og indsend links til dine 2.0-anstrengelser indtil onsdag 26. november - midnat! Send dem til 7trinsupport@statsbiblioteket.dk.
Wikies endnu en stund
Endnu en kort stund drejer det sig om Wikies. Giv den en sidste skalle. Vi har jo hele tre tilbud, du kan nikke til:
- Wikipedia – Giv dit bidrag til online-leksikonet over dem alle!
- Slikleksikon – vidensopbygning på den lækre måde!
- Wikidot – Byg din helt egen, ægte wiki
Afsted til manualen… du kan sagtens nå det endnu!
En sidste gang: Klø på! Giv den fuld skrue og få “fuld plade”!
Mange hilsner
Projektgruppen for 7-trin

